Øgede forventninger til Apples 4. kvartal

Jobsevent

Stærkere Mac-salg end ventet kan give et kvartalsregnskab, der bliver endnu bedre end Apple og de fleste analytiker oprindeligt lagde op til.

Gene Munster fra Piper Jaffray hæver nu forventningerne til Apples fjerde og sidste kvartalsregnskab for regnskabsåret 2009. Ifølge Munster så kan Apple forvente en fremgang i Mac-saglet på syv procent i forhold til fjerde kvartal sidste år og det er er lidt højere end den generelle forventning på Wall Street, der venter en Mac-salg, der er fem procent højere end samme kvartal sidste år. Der skulle Apple, ifølge Munster, sælge 2,8 millioner Mac-computere i kvartalet.

Til at løfte det kommende 4. kvartals regnskab yderligere er Munsters forventninger til iPod-salget. Det burde nemlig være nedadgående eftersom mange skifter fra iPod til musikmobiler som iPhone, men det sker ikke. iPod formår nemlig at holde rimeligt fast, om end der ikke er den samme vækst som år tilbage. Munster forventer at Apple kan sælge 10,5 millioner iPods i 4. kvartal, som slutter med udgangen af september. Det er godt 300.000 enheder flere end i foregående kvartal go det burde som minimum kunne lade sig gøre, i betragtning af de nye modeller, der blev sendt ud i sidste ude.

Munster venter også at Apple i dette kvartal vil runde syv millioner solgte iPhones. Tallene er delvist baseret på de tal Apple selv gav i sidste hvor. Her sagde Apple at man havde solgt 30 millioner iPhones.

Apples årsregnskab løber forskudt fra kalenderåret, fra oktober til oktober. Apples fjerde kvartal er derfor perioden juli til september.

(Kilde: Appleinsider)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *