3G skifter navn til Machuset

3G

Den århusianske Appleforhandler 3G skifter snart navn til Machuset for bedre at kunne signalere overfor kunderne hvem man egentlig er og hvad man sælger.

3G begyndte tilbage i 1998 under navnet Good Guys’ Graphics, men skiftede senere navn til 3G for at signalere et øget fokus på pro-markedet, der tæller store dele af den grafiske branche, og nu skifter man så indenfor et halvt år navn igen, til Machuset.

Machuset er valgt for bedre at signalere overfor kunderne hvilke varer man har på hylderne, noget der tilsyneladende var røget lidt i svinget med 3G-navnet.

“Derfor gik vi i tænkeboks over, hvad der var et mere sigende navn for kompagniet, og det endte med Machuset, for det er hele omdrejningspunktet for service, salg og support,” siger indehaver Michael Henneke til crn.dk

(Kilde: crn.dk)

© 2009, maczonen.dk. All rights reserved.