Billedbehandling med Pixelmator 1.5 Spider

Pixelmator

Et af de flotteste billedbehandlingsprogrammer til Mac OS X er Pixelmator. Programmet er netop udkommet i en ny version, blandt andet med understøttelse af Snow Leopard og nye web-redskaber.

Pixelmator 1.5 Spider hedder den nyeste version af det GPU-understøttede billedbehandlingsprogram, som af flere anmeldere har fået særdeles rosende ord med på sin vej, blandt andet for sin lave pris og den flotte og intuitive brugerflade.

Der er mange nyheder i den nye Pixelmator 1.5 Spider, deriblandt nye webredskaber, som en “Save for Web”-mulighed som i Photoshop, med mulighed for at forberede billeder til udgivelse på web, og et nyt “Web Color plug-in”, der hjælper med at få de rette farver på dine billeder.

Pixelmator 1.5 Spider har også fået et nyt “Slice tool”, der giver mulighed for at dele et enkelt billede i bidder og gemme hver del med forskellige indstillinger, samt en ny “Send To”-funktion, der kan sende billeder til Mail og iPhoto. Endelig er der også tilføjet understøttelse til Mac OS X Snow Leopard foruden en række bug fixes.

Systemkravet er Mac OS X 10.5.7 eller nyere foruden et grafikkort med Core Image-understøttelse.

Pixelmator er til salg for 60 dollars.

© 2009, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *