Commodore 64-emulator klar til iPhone

Commodore

Først fik de afslag, men efter lidt ændringer i koden, har Apple nu accepteret og givet Manomio LLC tilladelse til at sælge deres Commodore 64-emulator til iPhone og iPod touch i App Store.

Den nye Commodore 64-emulator til iPhone skulle være ganske autentisk med lyde og grafik og inkluderer fem gode klassiske Commodore-spil, nemlig Dragon Dens, Le Mans, Jupiter Lander, Arctic Shipwreck og Jack Attack. Manomio lover at der er flere spil på vej til emulatoren.

Apples afslag skyldtes i første omgang, at den lille Commodore-emulator kunne afvikle al BASIC-kode, hvilket Apple anså som et sikkerhedsproblem på iPhone. Manomio fjernede derfor denne mulighed, så det kun er kode udviklet af producenten, der kan køre på emulatoren.

Systemkravet er iPhone OS 2.2 ellere nyere til iPhone eller iPod touch.

Prisen er 30 kroner og du kan købe det via App Store.

Commodoreemulator

© 2009, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *