Det kan du med radio-funktionen i iPod nano

iPodnanofm

Apples nye iPod nano indeholder for første gang nogensinde en FM-radio og bryder dermed med Apples lange tradition om at levere indhold via Podcasts i iTunes Store. Se hvad du kan med radio-funktionen.

Den nye FM-radio kan nemlig ikke bare afspille radio, men understøtter også såkaldt “iTunes tagging”. Med den nye iTunes Tagging får du mulighed for at “tagge” eller bogmærke et nummer du hører i radioen. iPod nano laver så en liste, så du senere kan finde sangen i iTunes Store og købe den. Dermed er det slut med at glemme hvad det nu var for en sang du kunne lide i radioen. Det er dog uvist om iTunes tagging virker her i landet, eftersom den funktion er udeladt fra den danske udgave af Apples hjemmeside, men findes på den amerikanske.  I hvert fald kræver iTunes tagging, at radiostationen tillader det.

iPod nano viser i øvrigt også både kunstner og titel på sange i radioen, så man lettere kan følge med.

Selve kanalindstillingen foregår via iPod nanos klikhjul og virker ganske simpelt at vende sig til.

Endelig er der også en anden spændende nyhed ved selve radioen i iPod nano. Den understøtter nemlig muligheden for at pause radioen, hvis du lige skal noget andet. Du kan udover at pause radioen også spole 15 minutter  frem og tilbage, hvis der er en sangtekst du lige vil høre igen.

Du kan se selve indstruktionsvideoen til iPod nanos nye FM-radio her:

© 2009, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *