iPhone på vej til Sydkorea

iPhonereklame

Det tidligere lukkede sydkoreanske marked har blødt op og tillader nu en række udenlandske aktører adgang til markedet, deriblandt Apple.

I lang tid har Sydkorea ført en restriktiv politik overfor fremmed teknologi og det har blandt andet betydet, at Apple ikke har kunnet sælge iPhone på det ellers vigtige marked i Sydkorea.

Nu har myndighederne så ændret politik og det åbner op for blandt andre Apple. De første iPhone-reklamer er allerede set i Sydkorea og mobilen bør være i handlen der om kort tid.

Fornylig kunne Apple også langt om længe offentliggøre en aftale med kinesiske China Unicom.

Apples iPhone er dermed ude på alle store markeder hvilket konkret betyder 90 lande. Endnu mangle få lande i Europa, som Albanien, Cypern, Andorra og Slovenien.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *