iPod nano skilt ad

iPodnanoteardown

iFxit har igen formået at være først ude når det handler om at få fat i de nyeste Apple-produkter og få dem skilt ad. Denne gang er det iPod nano, det går ud over.

iFixit begiver sig af med blandt andet at skille Apple-produkter ad og fotografere det hele. Det bliver bliver til en række interessant guides, som viser de forskellige produkters opbygning og mulighederne for selv at skifte reservedele.

Ifølge iFixit er selve skærmen lidt tykkere og mere modstandsdygtig end den trykfølsomme skærm i iPod touch og iPhone. Til gengæld er den ikke beskytte mod smuds. iPod nano er også udstyret med en såkaldt ARM 339S0081 processor og et 3.7V lithium ion-batteri, som ligner det i forrige udgave af iPod nano.

Selve kameradelen, som vi tidligere har beskrevet ikke kan tage still-billeder på grund af for lav opløsning, der igen skyldes kravene til hvor lidt sensoren må fylde, er ikke en integreret del af selve hovedkortet. Den kan derimod udskiftes som en reservedel i iPod nano.

Skærmen er på 2,2 tommer og måler 240×376. Det er samme bredde og en smule mere i højden.

Den indbyggede flashhukommelse er leveret af Toshiba og er produceret i juni måned i år.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *