Microsoft beskyldes for at hugge Apple-medarbjdere

BayStreet

Microsoft arbejder på at kopiere Apple Store-konceptet i USA og hvad er bedre end også at stjæle medarbejerne til kopibutikkerne fra Apple.

Microsoft synes mange af de ting Apple foretager sig er gode. Det være sig iPod-afspillere, som Microsoft selv forsøger at skabe med Zune, App Store som hos Microsoft hedder Marketplace og Apple Store. Microsoft er nemlig i gang med at åbne sin egen butikskæde i USA efter Apples model.

De nye butikker vil endda blive udrustet med Guru Bars, som vi kender som Genius Bars fra Apple Stores, men det er tilsyneladende ikke nok for Microsoft. For ifølge The Loop, så forsøger Microsoft at stjæle de bedste Apple Store-medarbejdere ved at lokke med højere løn og at betale flytteomkostninger i flere tilfælde. Angiveligt er Microsoft ude efter både topsælgere og ledere af Apples butikker.

Microsofts nye butikker bliver i øvrigt forsøgt placeret samme steder som Apple har butikker og ses af flere iagttagere som et modtræk til Apple stigende markedsandele i USA.

(Forsidebillede: Apple Stoe Bay Street i Californien)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *