Minitest: Isolator

Isolator

Ben Willmores lille hjælpeprogram Isolator er udkommet i version 4.4. Vi har taget programmet med ud på en kort prøvetur.

Programmet er tænkt som en form for “isolering”, hvor brugere der har svært ved at abstrahere fra mange åbne programmer og vinduer, får hjælp til at fokusere og koncentrere sig om en enkelt ting. Det sker ved at Isolator isolerer den ene process eller opgave du har gang i ved at lave baggrunden sort eller grå og skjule alle andre vinduer, men ikke menulinien og Dock’en.

Isolator kan slås til og fra via menuen øverst, hvor programmet lægger et lille firkantet symbol. Programmet kan også slås til via tastaturgenvejen æble->shift->i.

Vi giver programmet 4 ud af seks stjerner, den sidste stjerne mest fordi det også er gratis. Programmet fungerer ganske fint, men vi har lidt svært ved at se hvor anvendeligt og nødvendigt det i virkeligheden er, ikke mindst når der allerede findes det langt mere avancerede Spaces indbygget i Mac OS X, men det må jo komme an på konkrete behov, og dem har vi altså ikke for Isolator.

Ben Willmores program er nået til version 4.4 og virker med både Mac OS X 10.5 og 10.6 Snow Leopard.

© 2009, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *