Minitest: Konami Krazy Kart Racers

Konami

Hvis du er til små fjollede bilspil i japansk tegneseriestil, så vil Konamis Krazy Kart Racers sikkert være lige det du mangler. Det er dog ikke helt så imponerende som producenten selv lægger op til.

Fornylig udgav Konami Digital Entertainment GMBH det nye bilspil Krazy Kart Racers til iPhone og iPod touch.

I Krazy Kart Racers skal du ikke spekulere så forfærdelig meget over hvordan man kører optimalt rundt i kurverne ligesom det heller ikke er dæktypen eller støddæmperne, der afgør om du vinder en omgang ræs. Kan du leve med det useriøse aspekt i spillet, er det dog rigtig skægt at ræse rundt, om end man hurtigt bliver lidt træt at det.

Krazy Kart Racers har ti forskellige Konami-karakterer som du kan spille og fem forskellige single player modes. Derudover kan du spille mod op til seks modstandere via Wi-Fi, både lokalt og over internet. Det giver en ekstra dimension til spillet.

Undervejs i spillet skal du samle små pakker, der henholdsvis giver dig våben og mere fart. Ideen er så at vælge den rette pakke alt efter hvor på banen du er, idet for meget fart nogle steder kan sløve dig yderligere.

Det er ikke alle baner der er lige nemme at gennemføre, så har du problemer med at gennemføre, så start med Robbie The Rabbit, som Konami selv anbefaler til begyndere.

Konklusion: Prisen på 48 kroner er lidt skræmmende i lyset af den underholdning der venter og ikke mindst kvaliteten. Grafikken skulle ifølge producenten imponere, men det gør den ikke. Den er ok, men ikke mere end det. Vi giver tre ud af seks stjerner.

Systemkrav: iPhone OS 2.0 eller nyere samt en iPhone eller iPod touch.

KrazyKart



© 2009, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *