Newton-udvikler genansat hos Apple

Tchao

Michael Tchao var for 15 år siden med til at udvikle Apples første forsøg på en håndholdt enhed, en såkaldt Tablet. Nu er Tchao tilbage hos Apple.

Michael Tchao er ifølge anonyme kilder hos Apple manden, der for mere end 15 år siden forsøgte at overbevise Apples daværende CEO John Sculley om, at det ville være en god ide at udvikle en Tablet-enhed. Det resulterede i Apples Newton, der dog aldrig blev nogen særlig stor succes, men alligevel har fået et næsten mytisk eftermægle.

Hvad Tchao skal hos Apple nu vides ikke, men eftersom der er masser af rygter ude omkring en kommende Mac Tablet, kunne det jo være sådan en han skulle hjælpe med at færdiggøre. Alternativt er der jo Apples eksisterende “Tablets”, nemlig iPhone og iPod touch.

Tchao refererer direkte til Phil Schiller.

(Foto: Flickr)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *