Ny iPod touch har indbygget 802.11n Wi-Fi

iPodtouch6

Selvom Apple officielt kun hævder at den nye iPod touch understøtter den trådløse standard 802.11g, så er der faktisk en 802.11n Wi-Fi-chip indbygget.

iFixit, der også har skilt den nye iPod nano ad, har nemlig kigget nærmere på indmaden i den nye iPod touch, som Apple præsenterede på iPod-eventet tidligere på ugen og den indeholder ikke blot en 802.11g-kompatibel chip, men understøtter i teorien også den hurtigere 802.11n Wi-Fi-standard. Den 802.11n Wi-Fi-chip som sidder i er ifølge iFixit en Broadcom BCM4329-chip, men er altså begrænset til 802.11g af Apples udviklere.

Hvorfor Apple så har valgt ikke at fortælle forbrugerne om det og i det hele taget begrænse iPod touch-hastigheden til 802.11g-standarden vides ikke, men kan muligvis forklares ved at der sidder en langsommere chip i iPhone 3GS, som ikke kan opgraderes til 802.11n. Farten ved en iPod med den hurtigere standard ville muligvis være skadeligt for salget af iPhone 3GS.

iFixit kan også fortælle, at processoren i iPod touch er af en anden type end den der sidder i iPhone 3GS, en Samsung ARM-processor med at lidt andet modelnummer. Flashhukommelsen kommer heller ikke som i iPod nano fra Toshiba, men fra Samsung.

© 2009, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *