Panasonic lancerer verdens mindste systemkamera
|Fotografi: Panasonic præsenterede tidligere i denne uge verdens mindste og letteste systemkamera under navnet Lumix DMC-GF1. Kameraet bliver det tredje kamera i Panasonics G-familie.
Med Lumix DMC-GF1 forsøger Panasonic at kombinere fordelene ved kompaktkameraet med kravet til kvalitet og derfor henvender Lumix DMC-GF1 sig da også, ifølge Panasonic, til fotografer med behov for at kunne lave gode fotos når det er afgørende at være mobil.
Lumix DMC-GF1 byder på iAuto (Intelligent Auto) hvilket gør, at du kan fotografere uden at skulle lave manuelle indstillinger, har indbygget blitz, en ISO på 100 til 3200 og har en 4/3, 12,1 megapixel Live MOS-sensor.
Lumix GF1 leveres i tre udgaver: enten med pandekage-objektivet H-H020 eller med standardoptikken i G1-H-FS014045E9 (14-45mm, F3.5-5.6, diameter 52mm). GF1 vil også blive solgt med kamerahuset alene.
Priser og tilgængelighed:
GF1 vil være klar på det danske marked i begyndelsen af oktober i sort og rød.
DMC-GF1EC (kun kamerahuset) 5.499 DKK
DMC-GF1KEC (inkl. H-FS014045E9) 7.499 DKK
DMC-GF1CEC (inkl. H-H020) 7.999 DKK
© 2009, maczonen.dk. All rights reserved.