Rygte: Apple TV på vej i ny udgave

AppleTV

I næste uge holder Apple iPod-event i San Fransisco og præsenterer med garanti nye iPods. Gene Munster fra Piper Jaffray tror dog også på en opgraderet udgave af Apple TV.

Apples såkaldte “hobby”, Apple TV, står foran en opgradering allerede om en uge, mener Gene Munster fra Piper Jaffray.

Skal man tro Munsters spekulationer, så kunne Apple finde på at droppe 40 Gb-versionen og sætte 160 Gb-versionen ned i pris. Alternativt er det mere end to år siden at hardwaren blev opgraderet, og derfor er det også en mulighed at Apple vil gøre det.

På lidt længere sigt regner Munster med indbygget DVR-funktionalitet samt en abonnement-baseret adgang til video.

(Kilde: Appleinsider)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *