Rygte: iPods med kamera forsinket

iPodpress

Nye rygter fra en pålidelig kilde vil vide, at de nye iPods med indbygget kamera enten ikke fremvises ved Apples iPod-event på onsdag eller i hvert fald forsinkes med hensyn til hvornår de kan købes.  

Ikke mange er vel længere i tvivl om at Apple vil sætte kamera i iPod nano og iPod touch og såga i iPod classic hvis modellen ellers overlever. Det har rygter fra mange sider peget på i meget lang tid. Så sent som i sidste uge fremviste tilbehørsproducenten Hama nye etuier med indbyggede huller til et kamera, til iPod nano og iPod touch på IFA i Berlin, så de skal nok komme kamera-iPod’erne.

Men en såkaldt pålidelig kilde tæt på Apple siger nu til Appleinsider, at det et uvist om de nye iPods med kamera overhovedet vises frem i morgen på Apples iPod-event i San Fransisco. Vises de frem kan der gå rimelig lang tid før de reelt kommer til salg, forlyder det.

Årsagen til en eventuel forsinkelse angives som teknisk relateret og betyder sikkert, at der er fundet fejl i sidste øjeblik i nogle modeller eller i selve produktions-flowet.

Et lignende rygte var i går ude fra den franske Macside Macbidouille, som kan læses på engelsk her.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *