Rygte: Mac Tablet til februar

MacTablet

Så er der igen rygter omkring en Mac Tablet fra Apple. Denne gang kommer de fra China Economic News og de kan både fortælle om dato for lancering, størrelsen og en række producenter, som leverer tilbehør til den nye Tablet.

Siden Apple begravede Newton i forrige årtusinde, har der med jævne mellemrum være rygter ude omkring en ny Mac Tablet. Efter lanceringen af iPhone og iPod touch er det kun blevet værre endnu og der er da også allerede en del rygter omkring en Mac Tablet der skal udkomme næste år.

Det tilslutter China Economic News sig nu og fortæller, at den nye Mac Tablet vil være klar til februar. Allerede i december skal der leveres enheder til Apple.

Den nye Mac Tablet skulle have en trykfølsom skærm på 9,6 tommer og indbygget HSPDA (high speed download packet access) samt en processor fra Apples egen chip-fabrik, P.A. SEMI.

“DynaPack International Technology Corp. er af Apple blevet valgt som ekslusiv producent af batterier til den nye Mac Tablet og forventes at kunne levere 300.000 batterier om måneden. Wanshih Electronic Co., Ltd. skal levere mini coaxial-kabler, Mag. Layers Scientific-Technics Co., Ltd. og Wintek Corp. skal levere stømforsyninger og trykfølsomme paneler til den nye Tablet.

Prisen på den nye Mac Tablet skulle være mellem 799 og 999 dollars.

© 2009, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *