Sådan opretter du smarte spillelister i iTunes

17/09/2009

iTunesStore

Er du kommet til at slette en af de predefinerede spillelister i iTunes, kan du genskabe dem ved at tilføje en ny smart spilleliste, eller du kan lave dine helt egne.

På redaktionen har vi modtaget en email fra en bruger, der har slettet sin spilleliste “Sidst tilføjet” i iTunes og meget gerne vil have denne retur.

Det er heldigvis ikke så svært, hvis man altså lige kender genvejene og de rette parametre.

Her er de ting du skal gøre. Åbn iTunes og gå i menuen Arkiv og vælg “Ny smart spilleliste”. Det åbner et redigeringsvindue som skal udfyldes med en række specifikke parametre for at vise de sidst tilføjede numre til iTunes.

I første felt vælger du reglen “Tilføjet den”, hvilket angiver en tidsbestemmelse for det du vil have vist. Herefter specificerer du dette til højre i pop-up-menuen ved at vælge “er i de sidste”. Det åbner en tredje menu, hvor du kan specificere hvor langt tilbage iTunes skal huske. Som standard er den originale to uger.

Klik herefter på knappen med plus-tegnet længst til højre. Det åbner en ny menulinie nedenunder den eksisterende. Her kan du blandt andet fravælge Podcasts ved at vælge “Medietype” og “er ikke”, igen hvis du vil have spillelisten som den er predefineret i iTunes. Afslut med at vælge “Podcasts” og en markering i “Løbende opdatering”.

Din nye smarte spilleliste oversidst tilføjede er nu tilbage i menuen i iTunes.

Fra arkivmenuen kan du også redigere i eksisterende spillelister. Det kan du gøre ved at klikke i menuen på en spilleliste og derefter i Arkiv vælge “Rediger smart spilleliste”.

Billedet her illusterer hvordan menuerne skal se ud, hvis du vil genskabe den oprindelige “Sidst tilføjet”-spilleliste.

Spilleliste

Del:

    Tags: , , ,

    6 Responses to Sådan opretter du smarte spillelister i iTunes

    1. Stasia on 05/01/2010 at 22:29

      Hvis ikke man bruger Mac, hedder det ikke Arkiv men filer – bare til Jeres information, hvis nogen ikke kan finde det såkaldte “arkiv”.

    2. Ny mac-bruger on 06/01/2010 at 16:22

      Hvis man ikke bruger mac, hvorfor går man så ind på maczonen??

      • Andreas on 14/02/2010 at 22:43

        Fordi man sidder og venter på den nye macbook pro

    3. Lo on 06/01/2010 at 16:40

      Det gør man fordi det her tip også kan virke med iTunes til Windows ;)

    4. Finn on 12/02/2010 at 15:09

      Er der så en som kan fortælle mig hvordan man opretter spillelister når man benytter iTunes Server. Altså sidder på en PC, som ikke har misikken, men modtager den via en iTunes Server?
      Jeg får kun 3 lister frem som default.

      Finn

    5. Per on 14/02/2010 at 11:49

      Det kan du vel kun gøre fra serveren og ikke fra en klient, medmindre du har adminrettigheder som klient.

    Skriv et svar

    Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.


    RSS Nyheder fra GadgetZonen

    Annonce