Sådan skifter du let mellem 32 og 64 bit på Snow Leopard

SnowLeopard4

Der kan være visse situationer hvor det er en fordel at kunne styre om du booter i 32 eller 64 bit mode. Det gør programmet SixtyFourSwitcher legende let.

Hvis du er på udkig efter et nemt lille program der kan hjælpe med at skifte mellem 32 og 64 bit-adressering i Mac OS X Snow Leopard, er SixtyFourSwitcher 1.0 måske det du mangler.

SixtyFourSwitcher er en såkaldt PreferencePane og installeres derfor i Systemindstillinger. Det er derfra muligt at vælge mellem 32 og 64 bit når du starter op, hvilket kan få din Mac til at køre hurtigere, dog på bekostning af at der så ikke er understøttelse til eventuelle 32 bit programdele.

SixtyFourSwitcher er selvfølgelig lavet som en “dobbelt Universal Binary” med understøttelse af både 32 og 64 bit. Programmet er ganske gratis, men virker uheldigvis ikke med MacBook, MacBook Air og mini.


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *