Sådan virker anti-phishing i iPhone OS 3.1

iPhonephoto

Apples nye iPhone OS 3.1 byder på mange forbedringer, blandt andet beskyttelse mod phishing. Det er bare ikke alle der kan finde ud af præcis hvordan det fungerer og det har fået Apple ud af starthullerne efter kritik.

For der er nemlig en del der har kritiseret Apples nye beskyttelse mod phishing for at virke tilfældigt og i visse tilfælde slet ikke virke. Kritikere hævder derfor at dårlige anti-phishing er meget værre end slet ingen beskyttelse i det den nye funktion eller giver falsk tryghed.

Apples Bill Evans har derfor valgt at skære igennem og fortæller overfor The Loop præcis hvordan phishing-beskyttelsen virker, for den virker nemlig.

Det kæver blot, ifølge Evans, at man efter installation af iPhone OS 3.1 laver en række bestemte ting før anti-phishing-beskyttelsen virker. iPhone OS  skal nemlig først opdateres via en database, som Apple kan opdatere løbende med nye opdateringer.

Fremgangsmåden som alle bør følge før man skælder ud på Apple er derfor, at installere iPhone OS 3.1, åbne Safari og forbinde til et Wi-Fi-netværk. Herefter bør man oplade iPhone med skærmen slået fra, hvilket for langt de flestes vedkommende sker automatisk, ved opladning.

At opdateringen sker under opladning skyldes at Apple vil spare iPhone-ejerne for unødigt batteriforbrug ved download af anti-phishing-beskyttelsen.

© 2009, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *