Samsung S2 – Nu med 640 GB

SamsungS2

Samsungs farverige eksterne mini-harddiske er nu oppe på 640 GB plads. Den stationære S3 opgraderes også snart fra 1,5TB til 2TB.

Når der skal laves Time Machine-sikkerhedskopierer er masser af plads på en ekstern harddisk et must, især hvis du vil gemme det hele og kunne bladre tilbage i tiden med Time Machine i Mac OS X.

Samsung gør det nu muligt at lagre lidt mere med de farverige 2,5″ S2-diske. Den tidligere topmodel på 500 GB er nemlig blevet til en ny topmodel, der kan rumme 640 GB. S2 forbindes til din Mac via USB-2 og fås i farverne sort, rød, brun, pink, blå og hvid/grå.

S2 på 640GB er endnu ikke prissat og frigivet på markedet, men ventes klar i denne måned.

Samsung er også klar med en ny udgave af desktopmodellen S3 med en almindelig 3,5″ harddisk indeni. Denne harddisk opgraderes fra de nuværende 1,5TB til 2TB. Det sker dog ikke før i 2010, forlyder det fra Samsung.

© 2009, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *