Spil porteret fra iPhone til Mac

RocketGolf

Det er normalt den anden når spil porteres til en ny platform, men Nuclear Nova Software har porteret Rocket Golf fra iPhone til Mac.

Rocket Golf fra Nuclear Nova Software kan nu også spilles på din Mac og som i udgaven til iPhone og iPod touch, er der tale om et 2D “side scrolling”-spil, med 3D-baggrundsfigurer.

Spillet leveres komplet med 36 huller fordelt på to baner, med masser af forhindringer i form af sand, vand og sågar variabel vind.

Rocket Golf understøtter også multiplayer support med op til fire spillere ad gangen. Systemkravet er Mac OS X 10.5 eller nyere.

Før du overvejer at købe spillet, der koster 15 dollars, er der mulighed for at prøve en gratis demo med seks huller.

Du kan også se spillet her:

© 2009, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *