Alvorlig fejl fjernet fra ny Mac OS X 10.6.2 beta

SnowLeopard3

Den nyeste interne beta af Mac OS X 10.6.2 har fået rettet en alvorlig fejl, der gør at en brugers konto kan blive slettet.

Mac OS X Snow Leopard leveres komplet med en alvorlig fejl, der kan medføre at hele brugerkonti slettes. For at det skal ske skal du først logge ind som gæst og så logge ud og ind med din almindelige brugerkonto.

Heldigvis er fejlen meget sjælden og rammer ikke særligt mange, men alligevel skal fejlen jo fjernes og det er ved at ske i den nyeste interne beta af Mac OS X 10.6.2 med nummeret 10C527f.

At Apple har inkluderet denne fejlrettelse i Mac OS X 10.6.2 tyder på, at Mac OS X 10.6.2 frigives tidligere end ventet. I første omgang spekulerede de fleste i en frigivelse til december, men nu tyder meget på november.

Mac OS X 10.6.2 byder også på forbedringer til Safari, Quicktime Player og iChat samt meget mere.

© 2009, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *