Apple lavede hemmeligt firmaopkøb

JobsandSchmidt

Apple købte i juli, stort set uden at nogen bemærkede det, selskabet Placebase, der leverer lokaliseringsdata.

Apples køb af Placebase skete tilbage i juli måned og fik så lidt opmærksomhed, at det først var da Placebase’ CEO Jaron Waldman annoncerede det på sin Linked In-profil, at nogen opdagede det. Waldman arbejder nu i et “Geo Team” hos Apple.

Hvad Apple så skal med et selskab der muligvis kan levere lokaliseringsdata foruden kort a la Google Maps er endnu uvist. Nogle vil sikkert mene at det kan betyde et brud med Google, mens andre blot vil mene at Apple gerne vil undgå at blive for afhængig af enkelte leverandører.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *