Apple vil understøtte Windows 7 med begrænsninger

Windows

Apple vil opgradere Boot Camp så understøttelse til Microsofts nye Windows 7 bliver helt perfekt. Det kommer dog til at gå ud over visse Mac-computere.

Microsoft frigav i går Windows 7 og det kører i følge de første brugerrapporter fint på en række Intel-baserede Mac-computere.

Apple har nu udgivet et supportdokument hvor de skriver, at de vil opdaterer Boot Camp med nye drivere til Windows 7, så alt kommer til at køre optimalt. Det kommer desværre til at gå ud over en række Mac-computere fra 2006, som ikke vil kunne drage nytte af den kommende opdatering.

Der er dog intet der gør at dem med Mac-computere fra 2006 ikke skulle kunne installere Windows 7 alligevel eller alternativt kører det via et af virtualiseringsprogrammerne.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *