Her er nøgletallene for Apples regnskabsår

Jobsevent

Apples regnskabsår løber fra oktober til oktober og det nyeste regnskab for 2009 er således i hus. Se nøgletal fra den nye 10-K statement.

Apple har nemlig afleveret den lovpligtige 10-K statement (forkortet udgave) til de amerikanske myndigheder.

I denne rapport kan man blandt andet læse, at Apple solgte 54 millioner iPods i 2009, hvilket er præcis en procent mindre end i 2008. Selvom det ikke ser ud af meget, så gav det dog et væsentligt fald for Apple hvad angår indtjening, for prisen per iPod faldt fra 167 dollars i 2008 til 149 dollars i 2009. Det betød at omsætningen for Apple på iPodområdet kun blev på 8,091 milliarder dollars i 2009, hvilket er en anelse lavere end i 2007.

iTunes Store med App Store skød til gengæld i vejret og øgede med 21 procent i forhold til 2008. Apple omsatte for 4,036 milliarder dollars via iTunes Store i regnskabsåret 2009, hvilket skyldes et stignede antal brugere af iPods, iPhones og Mac-computere.

Omkostninger til forskning og udvikling steg voldsomt for Apple i 2009, med 21 procent. Samlet brugte Apple 1,3 milliarder dollars på området og 71 millioner dollars alene på at udvikle Snow Leopard.

Steve Jobs private fly kostede i 2008 871.000 dollars og i 2009 kun 4.000 dollars. Årsagen er at Jobs var syg i store dele af 2009 og derfor ikke har benyttet flyet.

Store enkeltstående udgifter kom Apple heller ikke udenom i 2009. Således har Apple betalt 500 millioner dollars til LG for skærme og 500 millioner dollars til Toshiba for Flash ram.

Samlet set omsatte Apple for over 36 milliarder dollars i 2009.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *