Kvartalsregnskab fra Apple 19. oktober

Applepenge

Apple holder den 19. oktober en såkaldt webcast og aflægger kvaratalsregnskabet for fjerde kvartal 2009.

Med september måned afsluttede Apple regnskabsåret 2009 og den 19. oktober kan du høre hvordan det er gået Apple i det sidste og fjerde regnskabskvartal, der dækker månederne juli til september.

Du kan lytte med på Apples hjemmeside, blot skal du have QuickTime 6 eller 7.

Skal man tro Piper Jaffray, kan vi forvente en vækst i Mac-salget på tre til syv procent, mens iPod-salget er svagt faldende, men muligvis reddes en lille smule af de nye modeller, som blev udgivet i september måned. Den fulde succes af de nye modeller kan sandsynligvis først mærkes i de kommende måned, og påvirker dermed først resultatet for første kvartal næste år.

IDCs foreløbige tal viser også fremgang for Apple hvad angår Mac-computere. Såldes mener IDC, at Apple har genvundet fjerdepladsen på det amerikanske marked.

Apples regnskabsår ligger forskudt fra kalenderen og løber fra oktober til oktober.

© 2009, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *