Nokia sagsøger Apple

Nokia

Den finske mobilproducent Nokia er træt af at give Apple et såkaldt “free ride” og vil nu have selskabet til at punge ud for misbrug af Nokias patenter.

Finske Nokia har nu lagt sag an mod Apple for misbrug af op mod ti patenter. De ti patenter drejer sig alle om trådløs kommunikation, fra GSM og 3G til Wi-Fi og sikkerhed, og misbruges ifølge Nokia, af Apple i iPhone.

Nokia mener at Apple igennem længere tid har nydt godt af et såkaldt “free ride” via misbruget af de mange trådløse patenter og at det nu er tid til at betale for fortsat brug af Nokias intellektuelle ejendom.

Ifølge Nokias Ilkka Rahnasto skal Apple til at lære, at de selskaber, der lægger sig i front og udvikler teknologier der bliver til standarder, skaber intellektuelle rettigheder som andre må respektere.

Ifølge flere uafhængige eksperter kan sagsanlægget dog også ses som en slags modangreb på Apples store succes med iPhone. Mens Apple nyder fremgang på mobilmarkedet, ser det sort ud for Nokia, der bliver ved med at tabe markedsandele. Dele af Nokias smartphonemarked er nemlig røget til Apples populære iPhone.

© 2009, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *