App Store-farce når nye højder

AirFoil

Apples måde at behandle udviklere, der forsøger at få programmer udgivet på App Store, er ofte meget mystisk og tilfældig. Senest er det gået ud over Rogue Amoebas Airfoil Speakers Touch.

Programmet skulle nemlig opdateres med en række bug fixes, men det skulle de aldrig have gjort.

Airfoil Speakers Touch 1.0.1 blev nemlig afvist af Apple fordi Rogue Amoeba tilsyneladende var så frække at benytte Apple-billeder, som kun Apple har rettighederne til.

Konkret drejer det sig om de små billeder, som Airfoil Speakers Touch trækker ud og viser når du forbinder til en ekstern Mac. Billederne illustrerer hvilken Mac du er koblet til.

Til Rogue Amoeba skriver Apple følgende som begrundelse:

Apple Logo and Apple-owned Graphic Symbols:

You may not use the Apple Logo or any other Apple-owned graphic symbol, logo, or icon on or in connection with web sites, products, packaging, manuals, promotional/advertising materials, or for any other purpose except pursuant to an express written trademark license from Apple, such as a reseller agreement.

Det mest pudsige ved historien er, at mens det har været umuligt at få opdateringen igennem til App Store, har den originale version hele tiden været der, med billeder.

Efter 3,5 måneder er Airfoil Speakers Touch 1.0.1 endelig i App Store, men væk er alle skærmbilleder med Apple-computere. De er erstattet af billeder og links til EFF (Electronic Frontier Foundation), der netop kæmper for brugerrettigheder på nettet.

© 2009, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *