Apple bekæmper Microsoft via Google

GetaMac1

Apple har lovet at man ville angribe Windows 7 og forsøge at få endnu flere Windows-brugere til at skifte til Mac. Nu forsøger man sig med Google-reklamer.

Apple har nemlig lavet reklamer på Google, der dukker op når brugere søger efter bestemt indhold, der relaterer til Windows 7.

Eksempelvis giver en søgning på “download windows 7” en Apple-reklame, med direkte link til Apples Get a Mac-reklamer, der i flere tilfælde kritiserer og latterliggør Windows og Windows 7.

Apple satser på at der kan lokkes brugere over fra Windows XP til Mac OS X, eftersom det ikke er helt ligetil at opgradere fra XP til Windows 7.

Selvom der altså kan være mange kunder at hente, der ikke giver at opgradere fra Windows XP til Windows 7, så anses Windows 7, som den største trussel i lang tid mod Apple og Mac OS X. Windows 7 har modsat Vista fået forholdsvis pæne anmeldelser.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *