Apple opdaterer Boot Camp og Server Admin Tool

SoftwareUpdate

Apple har frigivet opdateringer til Server Admin Tool til Snow Leopard Server foruden en opdatering til Boot Camp, som muligør installation af Windows på Intel-baserede Mac-computere.

Server Admin Tool til Snow Leopard Server 10.6.2 indholder en række forbedringer til blandt andet DHCP-status, og så er de nyeste Mac-computere tilføjet til Netboot/Netintall-filteret.

Server Assistant håndterer nu også LOM password-længe korrekt under opsætning ligesom Server Preferences er blevet mere brugervenlig. Server Admin Tools indeholder de nyeste versioner af Cal Server Utility, Podcast Composer, Server Admin, Server Monitor, Server Preferences, System Image Utility, Workgroup Manager og Xgrid Admin.

Boot Camp Drivers Update 2.2 retter en fejl mellem lyd og pegefelt, der nogle gange førte til at lyden forsvandt. Derudover er der understøttelse til blandt andet  Magic Mouse i den nye opdatering.

Boot Camp Drivers Update 2.2 er til brugere af Boot Camp og Windows XP, Vista eller Windows 7.

© 2009 – 2010, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *