Eplehuset åbner butik i Roskilde

Eplehusetlogo

Den norske Appleforhandlers tredje butik på dansk grund skal ligge i Roskilde.

Som maczonen forleden kunne fortælle, så åbner Eplehuset den tredje butik i Danmark inden jul. Hidtil har det været hemmeligt hvor butikken skulle ligge, men nu er det offentliggjort, at det bliver i Roskilde.

Eplehuset Roskilde får adresse i Algade kun 300 meter fra Roskilde Banegård.

“Roskilde har længe været i vores søgelys og det er endelig lykkedes for os at finde det rette lokale til en Apple Premium Reseller butik”, siger Jes Duus – CEO for Eplehuset. “

Selve butikken vil byde på mere end 100 m2 spækket med lækkert Apple-udstyr og tilbehør, fortæller Jes Duus. Eplehuset Roskilde skal udover salg til private også stå for erhvervssalg og teknisk support.

Butikken bliver den første Apple Premium Reseller-butik på Sjælland med adresse udenfor hovedstadsområdet.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *