Eplehuset åbner endnu en butik i Danmark

Eplehusetlogo

Eplehuset har overfor Maczonen.dk bekræftet, at man om kort tid åbner endnu en butik i Danmark. Efter planerne skal butikken være klar allerede inden jul, skønt en endelig dato for åbningen stadig er hemmelig. Den nye butik bliver den tredje butik i Danmark, som Eplehuset står bag.

“Vi er meget stolte over, at kunne åbne butik nr. 3 i Danmark allerede nu”, siger Jes Duus – CEO for Eplehuset. “Vores kunder har taget godt imod os i Danmark, og det giver os en stor tro på en udvidet sund forretning”.

Beliggenheden er indtil videre hemmelig, men vi kan bekræfte, at den nye butik udover salg til private, også skal stå for erhvervssalg og teknisk support.

Den nye butik bliver som nævnte Eplehusets tredje butik i Danmark og udviklingen er gået stærkt midt i finanskrisen. Det er nemlig kun et år siden at Eplehuset åbnede den første butik i København.

“Jeg er meget tilfreds med den start vi har fået i Danmark. Der ligger en stor indsats bag vores succes fra alle vores medarbejdere i Danmark, men også i supporten fra den norske organisation” fortæller Jes Duus til Maczonen.

Eplehuset er grundlagt i 2002 i Trondheim og har i dag 11 butikker i Norge og nu snart 3 i Danmark.

Foto: Eplehusets butik i Århus.
Foto: Eplehusets butik i Århus.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *