Første tegn på Mac OS X 10.7

SnowLeopard6

Apple er naturligvis i fuld gang med at forbedrede og udvikle på Mac OS X Snow Leopards afløser, men først nu er de første officielle tegn på Mac OS X 10.7 fundet.

Det er sket via en reference til systemet i det open source-baserede “launchd” framework, der styrer booting og system-processer i Mac OS X, skriver rygtesiden Macrumors.com.

Det er tallene “11A47” i sætningen < rdar://problem/7386864> 11A47: SecurityAgent no longer visible via Accessibility, der altså leder tankerne, i hvert fald nogles, hen på Mac OS X 10.7.

Det skyldes at den indbyggede logik i referencen “11A47” følger bestemte regler, som Apple altid har brugt. “11A47” skulle således direkte refere til en tidlig build-verison af Mac OS X 10.7, hvor 11 indikerer selve det nye system , hvor 10.6 hedder 10 og 10.5 hedder 9 etc, mens de sidste tal refererer til interne buildversioner.

De tidligere versioner af Mac OS X har heddet:

  • Mac OS X 10.0 Cheetah = 4K78,
  • Mac OS X 10.1 Puma = 5G64
  • Mac OS X 10.2 Jaguar = 6C115
  • Mac OS X 10.3 Panther = 7B85
  • Mac OS X 10.4 Tiger = 8A428
  • Mac OS X 10.5 Leopard = 9A581
  • Mac OS X 10.6 Snow Leopard = 10A432

Så nu er det jo så interressant at gætte på hvad den kommende version kommer til at hedde. Kom dit forslag nedenfor.

© 2009, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *