Gaveide: iPhone-øreringe

iPhoneearings

Nu kan du købe et par øreringe, som med garanti ikke minder om ret mange andre smykker. De er nemlig lavet ud af Home-knapper fra defekte iPhones.

Det er firmaet PowerbookMedic.com, der håber at kunne lave lidt ekstra penge op mod den søde juletid, med de nye “iPhone Earings”, der mest af alt henvender sig til Apple-entusiaster og deres måske heldige kærester og ægtefæller.

Prisen er dog rimelig, de koster nemlig kun omkirng 75 kroner plus porto. Det gælder dog om at bestille hurtigt hvis du il have levering før jul. Ifølge PowerbookMedic.com, er der nemlig stor efterspørgsel på de små øreringe.

PowerbookMedic.com er mest kendte for at reparere Apple-produkter og gennem årene er det blevet til en samling af mange små dimser, deriblandt Home-knapper fra iPhones. Det var netop de store samlinger af reservedele, der gav ideen til at udvikle smykker i stedet for at smide tingene ud.

© 2009, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *