Gigabyte løser iPhone-problem

Windows7

En række computere med Windows 7 har problemer med at synkronisere med iPhone og mens Apple og Microsoft funderer over hvem der skal løse det problem, er en af producenterne af bundkort nu klar med egen løsning.

Producenten Gigabyte har nemlig frigivet en beta BIOS til computere med bundkort af typen GA-P55-UD4P. Den nye BIOS gør det igen muligt at synkronisere iPhone med Windows 7, men anses som en midltertidig løsning, som både Apple og Microsoft bør hjælpe med at løse.

Generelt er fejlen present i bundkort fra Intels P55-serie, der køres sammen med primært 64-bit Windows 7. Det betyder også, at fejlen fortsat eksisterer hos en række brugere af bundkort fra ASUS og MSI blandt andre.

Hverken Microsoft eller Apple har indtil videre kommenteret på problemerne.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *