Nu kan Mac-brugere leje film på nettet

film2home

Takket være Microsofts Silverlight-teknologi er det nu muligt for Mac-brugere at leje videofilm på internettet.

Desværre er det ikke Apples iTunes Store, der åbner op for filmsalg og leje til din Mac-computer, men derimod firmaet film2home.

For at fejre at Mac-brugere også kan være med tilbydes tre gratis film i november måned.

De tre film er henholdsvis Grease, Marathon Man og Top Gun, ikke de nyeste film på markedet, men nok til at bedømme kvaliteten, der fra MacZonens test-computer ser fornuftig ud.

Almindeligvis koster nyere film 39 kroner i døgnet at leje. Man kan se film lige så mange gange man vil indenfor de 24 timer.

Der er mulighed for at stoppe og pause film. Kravet til internetforbindelsen er 1,5 Mbit.

Du finder link til de tre gratis film på film2home.dk.

© 2009, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *