Rygter om tv-abonnement i iTunes

AppleTVsoftware

Apple udsendte i sidste uge ny software til Apple TV og bekræftede dermed at den aldrende hardware ikke er på vej ud. Tværtimod skulle Apple arbejde på at gøre Apple TV langt mere interessant via iTunes.

Ifølge Wall Street Journals All Things Digital, så har Apple, med Eddie Cue i spidsen, arbejdet længe på at udarbejde en abonnementsaftale til iTunes med en række film og tv-selskaber.

Ideen er ifølge Wall Street Journals All Things Digital, at man for 30 dollars per måned får adgang til tv-indhold, som kan streames når man har lyst.

Indtil videre har Apple ikke haft succes med at overtale tv-selskaberne, der frygter vreden fra kabel-TV-leverandørerne, hvis Apple får lov til at blive en ligeværdig konkurrent. Dog skulle flere selskaber være mildt positive stemte overfor Apples forslag, der i det lange løb udelukkende vil handle om hvorvidt der er penge eller ej i Apples forslag.

Dertil skal også lægges Steve Jobs rolle som den største enkeltstående aktionær i Disney. Jobs vil i kraft af sin indflydelse kunne fremføre særdeles vægtige argumenter for hvorfor Disney skulle følge Apple og det alene kunne lokke andre tv-selskaber med, som det også delvist gjorde da Apple lancerede filmsalg i iTunes Store.

Amazon, Hulu og Google skulle arbejede på lignende muligheder.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *