Sådan får du adgang til hemmelighederne i Mac OS X

Secrets3

Med programmet Secrets fra Blacktree Software er det nemt og overskueligt at få adgang til mac OS Xs indre, men vær forsigtig med hvad du ændrer på.

Secret giver som navnet antyder adgang til en række mere eller mindre kendte funktioner og muligheder i Mac OS X. De fleste af dem skal normalt justeres og kontrolleres fra Terminalen, men hvis ikke du er vild med UNIX-kommandoer, er Secrets en lidt mere pædagogisk måde at gøre det på og lære nyt om dit system og mulighederne i det.

Med Secrets kan du lave en masse rigtig brugbare ting. Blandt andet kan du ændre filformatet til billeder når du tager screen shots eller få Safari til at åbne faner i stedet for vinduer når der åbnes nye links eller justere Dock’en.

En anden god ting du kan ændre er de små pile i iTunes, der linker til iTunes Store. Du kan ændre det til at der linkes til biblioteket i stedet for.

Er det programmet QuickTime du vil ændre på, så kan du også det. Blandt andet er det muligt at slå “dobbelt-optagelse” til, så QuickTime kan optage fra mere end en kilde ad gangen.

Alle funktioner er inddelt alt efter program eller kategori, som iPhoto og System, og ligger overskueligt i venstre side, men husk at passe på hvad du piller ved.

Secrets er helt gratis at bruge og er en såkaldt PrefPane, der ligger i Systemindstillinger.

Secrets kræver Mac OS X 10.5 eller nyere.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *