Dragon Age: Origins på vej til Mac

DragonAge

TransGaming lover at man snart er klar med Dragon Age: Origins til Mac OS X.

Dragon Age: Origins er oprindeligt udviklet af BioWare til Windows-PC, Xbox 360 og PS3 og er et forsøg på at opnå samme stemning som eksempelvis i Baldur’s Gate med flotte kampscener og lange missioner.

Spillet vil til Mac bestå af to spildele til download, nemlig “Blood Dragon armor set” samt en ekstra quest ved navn “The Stone Prisoner”. Skal det være dyrere kan man hente en “Digital Deluxe version” med mere bonusindhold, et soundtrack, “the Warden’s Keep quest” samt desktop wallpapers.

Dragon Age: Origins frigives officielt 21. december og kan allerede nu forudbestilles hos GameTree og Direct2Drive.

© 2009, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *