Google Chrome beta klar til Mac

google-chrome-logo-design

Google har netop frigivet en beta af Google Chrome til Mac.

Hos Google kan man læse tre overskrifter, der tilsyneladende er værd at skilte med i relation til nyheden, nemlig at Google Chrome til Mac (BETA) åbner hurtigt, loader sider hurtigt og er hurtig at søge med.

Den nye Google Chrome Beta er gratis at downloade og installere, men du skal have Mac OS X 10.5 eller nyere og en Intel-Mac.

Googles Chrome blev frigivet til Windows tilbage i september 2008 og siden da har mange Macbrugere snakket om en Mac-version. Selv Googles medstifter Sergei Brin har udtrykt utilfredshed med den forsinkede Mac-version, som altså nu er frigivet.

Googles mål for Chrome er en markedsandel på fem procent i 2010, et mål der allerede er opnået. I 2011 regner Google emd at have 10 procent af markedet.

© 2009, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *