iPhone-kamera fører til sagsanlæg

iPhonephoto

Apple er nu blevet sagsøgt af selskabet St. Clair Intellectual Property Consultants, der hævder at have patent på teknologi, som Apple anvender i iPhone.

St. Clair Intellectual Property Consultants har lagt sag an mod Apple for overtrædelse af en række patenter relaterende til det indbyggede kamera i iPhone.

Det er specielt patent nummer 5.138.459 med titlen “Electronic Still Video Camera with Direct Personal Computer (PC) Compatible Digital Formal Output”, der lader til at være i fokus for sagsanlægget.

St. Clair Intellectual Property Consultants har tidligere med held sagsøgt Canon, Sony, LG og Motorola for lignende brud på firmaets patenter.

Skal man tro advokatfirmaet  Morgan Lewis er der ikke meget pænt at sige om St. Clair Intellectual Property Consultants, der virker som et såkaldt spekualtionsfirma når det handler om at udnytte patenter. Læs PDF med information om selskabet.

Apple har ikke officielt reageret på sagsanlægget endnu.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *