Lala-opkøb kan føre til iTunes web streaming

Lala

Kilder fortæller nu, at Apples opkøb af musiktjenesten Lala.com i sidste uge, kan føre til iTunes web streaming indenfor et års tid.

Apples opkøb skulle i øvrigt have kostet den nette sum af 85 millioner dollars.

Alle Lala’s kontrakter med pladeselskaberne kan umiddelbart ikke overføres til Apple, men skal altså genforhandles, medmindre Apple slet ikke har planer om at drive Lala videre som det kører.

Flere kilder har peget på at Apple blot ville have fingrene i en række streaming-eksperter hos Lala.com – og måske skal de altså sikre iTunes web streaming indenfor et års tid. Med web streaming bliver det eksempelvis muligt at streame sin egen musik via browseren til andre lokationer.

Lala.com råder også over et veludviklet betalingsystem, som Apple muligvis vil kunne benytte.

Lala.com bor tæt på Apples hovedkvarter, nemlig i Palo Alto i Californien.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *