Microsoft og Apple sagsøgt

Patent2

Apple, Microsoft, Adobe og 15 yderligere selskaber er blevet sagsøgt for overtrædelse af to patenter.

Sagsøger er et selskab ved navn BetaNet, som beskylder Apple, Microsoft, Adobe og flere andre for at misbruge patenter, der relaterer til måden man registerer programmer på.

I følge BetaNet handler patenterne om muligheden for at låse lokal software op ved at indtaste en kode, der videregives til en fjernserver. Denne teknologi benyttes i følge BetaNet i større eller mindre omfang af Apples Aperture, iTunes, MobileMe og QuickTime og også i Adobes Acrobat, Photoshop og Creative Suite, Intuits Quicken, QuickBooks og TurboTax, Microsofts Office, OneCare, Silverlight og Windows Server, samt i en række yderligere programmer fra en række andre selskaber.

Retssagen er indgivet til US District Court for the Eastern District of Texas, Marshall Division, der er berygtet for sin patentsagshåndtering ved at retten i urimeligt mange tilfælde giver sagsøger medhold.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *