Strid om Black Friday-succes

AppleStoreRegentStreet

Shaw Wu fra Kaufman Bros er uenig med sin kollega fra Piper Jaffray, Gene Munster omkring Apples salg fredag.

Fredag var det Black Friday i USA, der markerer starten på det årlige julesalg og som oftest står som en stæk indikator for hvor stærk købelysten er hos forbrugerne netop nu.

Som enkeltstående fænomen er dagen også ganske væsentlig idet op mod 10 procent af det samlede julesalg kommer fra Black Friday-week-end’en.

Ifølge Shaw Wu fra Kaufman Bro var det masser af trafik ud og ind af Apples mange butikker i USA på Black Friday. Wu baserer sin optimisme på undersøgelser fra hele landet, hvor man hat talt antallet af købere i enkelte Apple Stores.

Det samme har også Piper Jaffray gjort, men her er man mindre positiv. Hvor man i 2008 kunne tælle at der gennemsnitligt var 13 computersalg i timern per Apple Store i 2008, så kunne Piper Jaffray i år kun tælle til 8,3 solgte Maccomputere per butik.

Piper Jaffray er dog tilbageholdende med at spå om resten af kvartalet, idet Black Firday muligvis ikke bliver en indikator for resten af julesalget. Derfor fastholder man de tidligere mål på 2,8 millioner solgte Mac-computere i julekvartalet og tilføjer, at en del af salget kan være flyttet fra fysiske butikker til internettet.

Wu mener omvendt, at Kaufmanns bud på 2,9 millioner er en kende for konservativt.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *