Adobe tester automatiske opdateringer

adobeAcro

Adobe vil fra den 12. januar begynde at teste automatiske opdateringer til Acrobat og Reader.

Det sker i forbindelse med frigivelsen af de tidligere lovede sikkerhedsopdateringer til netop Acrobat og Reader, der frigives 12. januar, fortæller Brad Arkin, director of product security and privacy hos Adobe.

Den nye automatiske opdatering gøres mulig via den alerede indbyggede Acrobat Refresh Manager, der har været i Acrobat og Reader siden oktober, men ikke har været aktiveret endnu.

Brugerne får dog hele tre valgmuligheder i fremtiden. Automatiske downloads og installationer af opdateringer, semiautomatiske hvor opdateringer hentes men dog ikke automatisk installeres og så helt manuelt, hvor man får at vide at der er opdateringer, som man kan hente hvis man vil.

Den nuværende Update Manager i Acrobat og Reader kan kun fortælle om nye opdateringer.

Vælger man automatiske opdateringer kommer den næste til april, forklarer Adobe.

© 2010, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *