App Zapper 2.0 klar

AppZapper

Med programmet App Zapper kan du slette og håndtere dine programmer på Mac.

AppZapper.com har netop udgivet AppZapper 2.0, der blandt andet er optimeret til Mac OS X Snow Leopard.

AppZapper gør det muligt at få overblik over hvilke programmer du har installeret og ikke mindst hvor de er installeret og efterfølgende slette dem.

Problemet som AppZapper løser er, at det fjerner hele programmet med alle associerede filer og ikke bare selve programmet. Det kan ske via simpel drag & drop af et program hen på AppZapper.

Den nye version understøtter også muligheden for at samle dine købte programmer i såkaldte “cards” med serienumre, så det hele er nemmere at få overblik over.

Systemkravet er Mac OS X 10.6.2 og prisen 13 dollars.

Læs også vores gamle artikel om andre programmer, der som AppZapper kan hjælper med at slette filer fra din Mac.

© 2010, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *