Apple fik præmie i Tablet-konkurrence

MacTablet

Magasinet Wallywag lavede fornylig en Tablet-konkurrence hvor dem der kunne fremvise Apples nye Tablet ville få 100.000 dollars.

Wallywag ville give 10.000 dollars for et billede af Apples Mac Tablet og 20.000 dollars for en video, mens en fremvisning i virkeligheden ville udløse hovedpræmien på 100.000 dollars.

Pudsigt nok vandt Apples advokatfirma Orrick, Herrington & Sutcliffe konkurrencen ved at bekræfte eksistensen af Apples Mac Tablet. Advokatfirmaet sendte nemlig et brev hvor man truede Wallywag med at det var ulovligt at fremvise selskabers hemmelige produkter i følge Californiske regler.

Det tog Wallywag som intet mindre end en bekræftelse på at den Apples Mac Tablet reelt eksisterer og derfor får Orrick, Herrington & Sutcliffe en præmie af magasinet.

Eftersom der ikke er fremlagt et billede eller video, bliver det dog kun til en dvd med Legally Blonde 2, et knivsæt og et gavekort til Zune Marketplace.

© 2010, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *