Bing kan give bagslag

MSBing

Apple er muligvis i gang med at overveje at skifte Google ud som standardsøgemaskine i iPhone OS med Microsofts Bing, men det er ikke nødvendigvis en god ide.

BussinesWeek mener at vide fra flere pålidelige kilder, at Apple forhandler med Microsoft om at anvende søgemaskinen Bing i stedet for Google.

Analytiker Yair Reiner fra Oppenheimer mener dog ikke at det vil være en god ide. Skiftet vil godt nok markere Apples ønske om at have mere afstand til Google, der er blevet konkurrent til iPhone med mobilen Nexus One, men omvendt vil skiftet til Microsoft sende et uheldigt signal til Mac-verdenen.

Det skyldes i følge Reiner, at Apple i mange år har forsøgt at distancere sig fra Microsoft, som i flere situationer er blevet udråbt som hovedfjenden, især i den populære Get a Mac-kampagne.

Derudover skulle Microsoft være villig til at lade Apple få mere reklameplads i søgemaskinen end Google tillader netop nu og med Apples opkøb af mobilreklamefiormaet Quattro Wireless giver det dermed endnu bedre mening af skifte fra Google til Microsoft.

Endelig hævder kilder også, at Steve Jobs hader Googles chef Eric Schmidt, selvom Schmidt indtil fornylig sad i Apples bestyrelse. Schmidt droppede dog Apple efter at Google og Apple i langt højere grad er blevet konkurrenter på en række områder.

© 2010, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *