Fejl udskyder tablet til juni

AppleeventTablet

En række mindre komponentfejl udskyder reelt frigivelsen af Apples nye Mac Tablet til juni, hævder kilder tæt på Apple.

I følge Shaw Wu der er analytiker hos Kaufman Bros. er Apple i sidste øjeblik nødt til at trække selve frigivelsen af den nye Mac Tablet til juni. Årsagen er en række mindre fejl med batteriets holdbarhed.

Wu peger dog på, at Apple fortsat har planer om at præsentere den nye tablet den 27. januar.

Wu beskriver i øvrigt den nye Tablet som en “Super-iPod” mere end en Mac.

I følge Wu skal den nye Tablet heller ikke kæmpe mod Mac-computere, men være en ny og større iPod touch med ekstra mange funktioner, centreret omkring video, spil, web-browsing, e-bøger og programmer.

© 2010, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *