Mac Tablet uden Intel-hardware

MacTablet

Skal man tro analytikere, så er der ingen Intel-hardware i de nye Mac Tablets, der ventes præsenteres senere på måneden.

I hvert fald mener Ashok Kumar, der er analytiker hos Northeast Securities, ikke at Apple har valgt Intel som processorleverandør til sine nye Tablets.

I stedet kunne Apple meget vel have valgt processorer fra PA Semi, et selskab Apple opkøbte for to år siden. PA Semi designer netop processorer og chipsets til mobile enheder.

En rapport tilbage fra september måned i Economic News støtter Kumars udsagn om at man ikke anvender Intel-processorer i de nye Tablets.

Apple ventes at præsentere de nye Tablets den 26. eller 27. januar.

© 2010, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *